søndag den 4. februar 2018

Glutenfri Rundstykker

Rundstykker
12 stk.
6 dl vand
50 g gær
3 spsk fiberHusk
3/4 dl olie
3 spsk chiafrø
1 dl havregryn
1 dl maizena ( majsstivelse)
2 dl kikærtemel ( majsmel )
3 dl fuldkorns majsmel ( fuldkorns rismel)
1 tsk salt
Opløs gæren i lun vand, tilsæt fiberHusk røres kraftig til det ligner tapetklister, lad det hvile i 8-10 min.
Bland de tørre ingredienser sammen, tilsættes lidt ad gangen og olien tilsættes også. Når alt er tilsat røres dejen kraftigt i 5-10 min. Hæld dejen ud på bordet, der er belagt med film, tryk dejen flad til en firkant, så størrelsen passer til der kan blive lavet 12 rundstykker. Læg film over og lad det hvile i 30 min. Drys blå birkes på og del/skær i 12 stykker og læg dem på bageplade, uden at trykke luften ud af dem og hæv i 20 min. Forvarm ovnen på 230 grader bages i 30-35 min

torsdag den 25. januar 2018

Om vi har Mosegrise????

Om vi har mosegrise??? Ja, det kan I lige tro!! Og man skulle tro de er store som grævlinger når man ser deres muldskud! Den lille plæne ved de små huse ligner et månelandskab. Især eet stort skud er åbenbart populært, for der bliver gravet og gravet, så det snart ligner en mindre kæmpehøj. Det ærgelige ved det, er at al den jord der kommer op til overfladen, jo kommer til at mangle nede i jorden, som bliver mere og mere undermineret, således at man ikke kan gå to skridt uden at ens hæl synker ned og man er ved at vælte!

Vi har prøvet alverdens ting og listige fælder, men det er ikke noget at gøre! Katten hjælper også lidt til, men de dyr der forsvinder bliver hurtigt erstattet med nye der flytter ind. De er jo også hos naboerne . . . Nej, jeg må ud med spaden og banke muldskud, og håbe de flytter et andet sted hen snarest. Hvad gør i mod muldvarpe og mosegrise?

mandag den 22. januar 2018

Årets første rose

Jeg er i tvivl, er dette sommerens sidste rose - eller er det årets første rose? :-) Jeg tror det sidste! Det lyder nemlig mest optimistisk, og det er lige hvad vi har brug for nu!! Det tog den 3 måneder at springe ud, knoppen begyndte langsomt at svulme i november, hvor jeg stadig tænkte at den bliver ikke til noget, den bliver bare sort og slap og falder af. Men nej, den begyndte virkelig uendelig langsomt at folde sig ud, i slowmotion nærmest, og så her i det nye år er den udfoldet! Den har endnu en knop som jeg vil følge tæt! Den dejligste Ingrid Bergman Rose har fået sin egen stol i drivhuset!


søndag den 21. januar 2018

Glutenfri Boller

Glutenfri grovboller (14-17 stk.)
60 g. sesamfrø
60 g. hørfrø
2 dl. vand
5 dl. mandelmælk
15 g. gær
2 tsk. sukker
1 tsk. salt
20 g. Husk (loppefrøskaller)
1,5 spsk. olie
100 g. kogte fuldkorns ris
75 g. majsmel
175 g. boghvedemel
50 g. fedtreduceret kokosfibermel 
60 g. glutenfri havregryn
40 g. hirseflager
Sesamfrø og chiafrø til pynt
Dag 1:
Sesamfrø, hørfrø og vand kommes i en gryde. Det koges til grød i ca. 5 min. Rør rundt undervejs, således kernerne ikke brænder på. Når grøden er færdig, lad det afkøle.
– Mandelmælken lunes. Smuldre gæren heri, rør rundt så gæren opløses helt.
Til sæt kernegrøden, sukker, salt, olie, Husk, kogte fuldkorns ris, majsmel, boghvedemel, fedtreduceret kokosfibermel, havregyn og hirseflager.
– Rør dejen sammen evt. med en elpisker med dejkroge.
– Dejen skal også æltes godt sammen med håndkraft.
– Stil dejen på køl natten over.

Dag 2:
– Tænd oven på 200 grader.
– Den koldhævet dej formes til boller (ca. 14-17 stk.). Lad dem hæve på en bageplade i ca. 20 min.
– Pensel bollerne med æg, mælk eller vand og drys sesamfrø og chiafrø på.
Så er bollerne klar til en tur i den forvarmet ovn.
– Bag bollerne midt i ovnen på 200 grader i 18-22 min. Finito!

lørdag den 13. januar 2018

Blomkålspizza uden mælk og gluten


  • 400 gr. blomkål
  • 3 stk æg
  • 1 spsk. fiberHUSK
  • 1/2 tsk. salt
  • Revet veganer/kokosost
  • Skinketern
  • Æble
  • Olivenolie
  • Oregano, rosmarin og timian
  1. Blend blomkålen fint 
  2. Bland den revne blomkål sammen med æg, fiberHUSK og salt.
  3. Fordel dejen på en bageplade, som en rund pizzabund.

  4. Bag blomkålspizzabunden i ovnen ved 200 gr. i 25 minutter, eller indtil den er let gylden.
  5. Riv osten og fordel den på pizzabunden - pynt med æbleskiver.
  6. Dryp olivenolie over og bag pizzaen færdig i ovnen ved 200 gr. i ca. 10-15 minutter, eller indtil osten er gylden.
  7. Tag pizzaen ud af ovnen og og pynt med friske krydderurter og friskkværnet peber.

lørdag den 30. december 2017

One Pot Veganer Pasta


Her er en dejlig nem opskrift på en One Pot Pasta ret - helt enkelt!

1 spsk olivenolie
4 fed hvidløg (fint hakket eller presset)
1 skalotteløg eller 1 lille løg
½ l grønsagsbouillon
3,5 dl vegetabilsk mælk (eller laktosefri mælk)
250g gf spagetti
Frisk basilikum eller lignende (tørrede kan dog også bruges)

Fremgangsmåde:
Steg løgene i olie
Tilsæt grøntsagsbouillon og "mælk" og varm op til den nærmer sig kogepunktet.
Tilsæt spagetti og skru ned for varmen når væsken koger.
Kog i ca 20 min uden låg ved. Det må ikke buldrekoge.

Når spaghettien har suget væsken og konsistensen er fin, serveres maden.

torsdag den 30. november 2017

En Våd Vinter

Det er vinter, vi har travlt og snart er det jul! November og december er min travleste tid her på gården, den store Vinterudstilling er startet, her er rigtig mange gæster på vores B&B grundet Vilhelmsborg Christmas Show og Baltic Cup, vi har to søndags koncerter i December og vi sælger juletræer på gårdspladsen! En hyggelig tid, men også ganske travl! 

Det er svært at få tid til ganske almindelige udflugter til Odder og Aarhus, for at svømme eller shoppe, svømningen har jeg måttet indstille for i år, der er kunder, også på helt almindelige hverdage, for nu vil folk have juletræer! Det betyder at jeg har en del arbejde udenfor i disse uger, det har jeg normalt ikke noget imod, men med det våde og blæsende vejr vi har haft stort set hele året, kræver en ordentlig påklædning og så må der jo shoppes! Well, når jeg ikke kan forlade stedet så meget som een eftermiddag, så er det godt man har webshops!


Jeg shopper gerne hos et af mine yndlingsbrands; nemlig ESPRIT, det internationale modemærke for tøj og livsstilsprodukter.  ESPRIT har partnerskab med dyrerettighedsorganisationen People for Ethical Treatment of Animals (PETA) og er derfor helt på linie med mine musts! De har et kæmpeudvalg af dunjakker og parca, som jeg skal have set på en extra gang, det bliver vist også nødvendigt at købe et par gummistøvler, jeg ejer ikke et par gummistøvler, forstå det hvem der kan, når jeg nu bor her for enden af en mudret grusvej! Brandos.dk har det største udvalg af LaCrosse gummistøvler. De er virkelig flotte, måske jeg skulle snuppe et par røde? Men først skal der sælges nogle juletræer! 







tirsdag den 28. november 2017

søndag den 26. november 2017

En eftermiddag med god musik indenfor folk genren

En hyggelig eftermiddag på Vilhelmsdal, med  Henrik Bak og Lars Christensen, kendt fra bl.a. Waxies, Aarhus, for sit fremragende guitarspil!

Søndag den 3. december kl. 16 – 17

Henrik Møller Bak og Lars Christensen.
Koncert med folk rock, irsk folk music – singersong writer og troubadorer :
Henrik Møller Bak og Lars Christensen
En eftermiddag med god musik indenfor folk genren.
Her er kaffe og julesmåkager, samt salg af juletræer på gårdspladsen!

Gratis entré!

Her er også stor Vinterudstilling med gode, anerkendte kunstnere! 18. nov. - 18. december 2017: udstilling af keramik, skulptur, maleri og grafik