Den Sidste Dag i Januar

Den Sidste dag i Januar fik vi endelig brændt den efterhånden enorme stak af grene af, som folkene fra HedeDanmark
har efterladt ved Porten. Efter flere forsøg lykkedes det tilsidst at få ilden til at fænge, men så gik det også stærkt! Valget stod mellem at leje en flishugger eller brænde det hele af. Men der er nu en vis hygge ved at gå i skumringen og brænde bål! Duften af det brændende træ, varmen fra de gyldne flammer. Forår i luften og mørket der først sænker sig sent på eftermiddagen. At arbejde sammen om noget nyttigt og hyggeligt! Godt vi ikke lejede flishuggeren!

Natural Horsemanship

I denne uge startede jeg som hjælper ved Handicapridning på Skåde Rideklub. Jeg har været vikar deroppe i efteråret '08, men er nu to dage om ugen medhjælper på et hold af 4-5 ryttere med forskellige handicaps. Ridning har en terapeutisk virkning på kroppen og i særdeleshed på muskler og led. Som gammel 'hestepige' er det også skønt at arbejde med heste igen, men intet kan da heller sammenlignes med den glæde det er at mærke når det hele går op i en højere enhed: Hest, rytter og medhjælper(e) der samarbejder om at give ikke kun rytterne men også hestene en god og tryg oplevelse.

Vi arbejder med såkaldt 'Natural Horsemanship', NATURLIG RIDNING som er et alternativ til de traditionelle træningsmetoder indenfor hesteverdenen. PAT PARELLI's "Natural Horsemanship" filosofi bygger på den opfattelse, at det ikke kun er hesten men i mindst lige så høj grad mennesket, der skal trænes.
Og trænet bliver der! Efter knap 4 timer i skridt, trav, voltering og ture i terrænet udenfor ridehallen, kan man roligt sige man har fået sin daglige motion :-)

Katten Update

På min Feedjit Counter kan jeg se at der på det seneste har været en del besøg her på bloggen fra Google søgninger på
ordene 'Kat' og 'Prednisolon'.

Det fik mig til at tænke på, at jeg aldrig fik afsluttet historien om min gamle kat. De der har fulgt med her, ved at vores gamle skovkat Lamse desværre døde af alderdomsbetinget sygdom i november sidste år.
Katten var først på en ret skrap Prednisolon kur, der sandsynligvis var medvirkende til, at dens liv blev forlænget med nogle uger. Men tilsidst kunne den ikke mere, og sov stille ind uden smerter, mens vi sad sammen med den. Nu ligger Lamse begravet nede ved søen, sammen med den tidligere ejers hankat Nuser.

Vi kan se at Nuser blev noget ældre end Lamse. Lamse blev 13 år. Der er plads til flere. Min svigerinde har allerede lagt billet ind på en gravplads til sin undulat 'Peter' :-) Du kan læse bloggen om Lamse hvis du klikker på etiketten 'Katte' i højre menu.

Rundt og Rundt

Under Linden midt på gårdspladsen har der altid været en stor firkantet 'ø' af græs. Lidt upraktisk, da det jævnligt har givet problemer med at komme rundt/vende, og især for lastbiler med byggematerialer har det været vanskeligt at navigere rundt.

Da gårdspladsen heller ikke var særlig pæn, med dens blanding af pigsten, brosten, grus i ét hjørne og jord i et andet, var det en meget nem beslutning at vælge en rundkørsel med brostenskant og så ellers grus på hele pladsen. Nu kører trafikken uden problemer. Rundt og Rundt :-)

At Kløve Brænde

Jeg har brugt flere timer her i dag på at gøre noget, jeg finder vildt tilfredsstillende, og det er at kløve og stable brænde;
og dét i den helt rigtige længde for henholdsvis Stoker Fyret (50 cm) og brændeovnene (30 cm).

Jeg formoder, at nogle mennesker vil synes, at det er fuldstændig tosset. I denne 'push-button age' af oliefyrede centralvarmeanlæg, hvorfor skulle man ønske at stå og knokle i kulden for at holde varme om vinteren? Har vi ikke ligefrem ondt af de stakler fra tidligere århundreder, der var nødt til at hugge brænde, eller bære koks, kul eller petroleum for at få bare en smule varme?
Men jeg elsker det; selve følelsen af brænde. Af træ. Lyden af den friske stub der kløves i brændekløverens uimodståelige pres.
Det lyse, årede træ der deles i smukt tilpassede stykker, lige klar til at stable på en palle. Året efter, at bære det tørrede brænde ind i stuerne til brændeovnen, tænde op og dufte brænderøgen, fornemme forskellen; er det ahorn, gran eller det gamle æbletræ . . .?
Når rummene er varnet op med træ; opvokset, tilgroet, fældet, kløvet og tørret her på gården føler jeg mig i kontakt med de mennesker der levede her i de såkaldt 'gamle dage', hvor det at klare opvamningen på denne måde, var en absolut nødvendighed.

Og ikke at være afhængig af indkøb af dyr brændsels olie er jo heller ikke så tosset endda!

Have Tanker

Naturen er meningsløs, kan man sige. Men jeg synes også at det at opsøge vilde u-opdyrkede steder i naturen, uden syntetisk og maskinel støj omkring mig, gør at jeg oplever at genvinde evnen til at skelne lyde og synsindtryk. I modsætning til at befinde sig i byens hektiske liv og larm, hvor alt er udenfra kommende påvirkninger, der let drukner ens bevidsthed.

Vidste du, at verdens første have terapi center, baseret på videnskabelige resultater, åbnede i Alnarp, Sverige i 2003? Vi har nu også et i Danmark. Terapihaven i Hørsholm, ’Stresscentret Kalmia’, vil være klar til at modtage patienter om ca. et år, og er resultatet af et samarbejde mellem bl.a. Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød og Københavns Universitets Center for Skov, Landskab og Planlægning.
At syge mennesker kan få det meget bedre af at færdes i naturen viser ikke mindst resultaterne fra terapihaven i Alnarp. Her vender cirka 80 procent af patienterne tilbage til job eller uddannelse efter at have haft deres daglige gang i haven i 12 uger. Det er dobbelt så mange som ved traditionel behandling med samtaleterapi og medicin.

Eksperter er ikke i tvivl om, at hovedårsagen er, at den menneskelige urhjerne længes tilbage til naturen for at kunne koble af. Hjernen er simpelthen ikke indrettet til den voldsomme mængde informationer, man får i byen eller på arbejdspladsen, siger lektor og landskabsarkitekt Ulrika Stigsdotter, der var med til at bygge haven i Alnarp op, og er projektleder på den nye have i Hørsholm. Overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød er enig: »Der er ingen tvivl om, at haveterapi hjælper mod stress, og det har givet noget at gøre med, at hjernen stadig tror, at vi lever i naturen«, siger Bo Netterstrøm.

Det lyder helt rigtigt i mine ører. En dags udendørs arbejde føles langt 'sundere' end en dag i kontorstolen foran computeren. Nu logger jeg af, og så på med gummistøvlerne!

Slædens Historie

Denne gamle slæde fandt vi i laden, hvor den må have stået urørt meget længe. I Skødet på gården fra 1961 står slæden
allerede opført som tilbehør, så den kan udmærket være helt tilbage fra 1920'erne, hvor man stadig brugte slæder med en hest
som trækkraft, når der skulle slæbes stammer ud fra skoven, eller sække, mælkejunger o.l. skulle køres ned til Jernbanen.

Vi har ikke så meget at bruge den til, for her er hverken sne eller hest. Endnu da.

Venteposition

Søen har længe været frosset til, blishøns, ænder og lappedykkere er trukket sydpå for vinteren, så her er meget stille i disse måneder.
En gammel musvåge er blevet fast inventar i de gamle ege ved søbredden. Den bliver endda siddende når vi bruger maskiner!
Larmen fra brændeflækker og motorsav jager den ikke væk, tværtimod ser det ud til at den foretrækker at holde til her tæt ved huset.

På min daglige tur rundt om søen, kom jeg denne morgen ganske tæt på den store fugl, der sad lavt på en gren i den sene morgensol. Jeg tror den måske både er gammel og lidt døv siden den først hørte mig da jeg stod kun 3-4 m fra træet hvor den sad. Jeg plejer ellers at have mit kamera med, men jeg får nok et foto af den i løbet af weekenden.

En dag ved Brændekløveren

De dage er ovre hvor jeg anså brændekløvning for en nostalgisk og charmerende opgave, man udfører hyggeligt med en økse
i den ene hånd og en kop varm kakao i den anden. Her bruger bruger vi motorsav og brændekløver når stakken med vinterens forråd skal flækkes.

Vores huggeplads ligger mellem den røde lade og søen, i området med de gamle træer og brombær. Der går let en hel dag
med at kløve brænde nok til et par paller. Først bliver stammerne skåret til, i længder på 30 - 50 cm, alt efter om de skal i Stoker Fyret eller i brændeovnen. Så kommer de op på brændekløveren og bliver flækket på langs i passende stykker. Disse bliver stablet på en palle, som så kommer hen at stå til tørring i et års tid. Først da er træet klar til at blive brugt i henholdsvis Stoker eller brændeovn.



Katten er også med – der kunne jo gemme sig en mus i brændestablen!