tirsdag den 28. juni 2016

Sankt Hans 2016

Sankt Hans 2016 blev fejret sammen med vores 20 års bryllupsdag, som var den 22.  juni 2006!
Dengang var der fest i to dage, først bryllup, med fest i telt i haven, og dagen efter havde vi jo gode rester fra menuen af Chili John: Forret: en Skaldyrkatastrofe, hovedret: Vildsvin steg med stuvet hvidkål!  Senere var der Hot Chili og pølser!  Mange af gæsterne var der stadig, vi boede jo dengang på Dyngby Strand og haavde lånt og lejet flere sommerhuse i området omkring vores hus.
Her følger lidt billeder fra festen her på Vilhelmsdal!

Menuen til Sankt Hans er altid den samme: Grillede Dyrekøller eller dyreryg. Hotwings, mini frikadeller og pølser. Kold Kartoffelsalat, Grønne salater, Peanutsalat, Penne med bacon og Kidneybeans, og tre slags oste med kiks.


Her skærer Chili John stegen for.

Bålet tændes kl 21.30.


31 glade gæster, venner og naboer er samlet til en hyggelig aften med sange og musik.



Som altid Helge Kristoffersen og Henry Bleeg der leverer musikken, til mange og lange klapsalver!



onsdag den 15. juni 2016

Farven Grøn


Denne klumme er i dag at læse i Århus Onsdags tillæg Syd, hvor jeg skriver om livet syd for Århus og i dette tilfælde om Farven Grøn!
Jeg havde engang havde et problem med farven grøn. Det var i tiden lige efter Kunstakademiet. Jeg kunne simpelthen ikke bruge denne farve. Og da slet ikke efter jeg tilfældigt var stødt på et citat af Kandisky, som jeg dengang var en stor fan af.

Kandinsky skriver i sin bog "On The Problem of Form": "Farven grøn er at ligne med en fed og sund  ko, der ubevægelig og drøvtyggende, roligt betragter verden med sine dumme og matte øjne". Med en sådan holdning var det jo ikke mærkeligt at den ekspressionistiske maler Vassily Kandinsky (1866-1944), ignorererede grøn i sine værker. Han anså simpelthen farven grøn for  et "begrænsende element" og farven på selve borgerskabet, baseret på dets passive virkning.  

En anden kommentarer fra W. Kandinsky:  Grøn er den mest afslappende farve, der eksisterer. Billeder malet i grønne nuancer er passive og har en tendens til at være trættende; dette står i kontrast til den aktive varme gule eller den aktive kølighed i blå. I farvernes hierarki er grøn "burgeoisie" - selvtilfreds, ubevægelig og smal. Det er farven på sommeren, den periode, hvor naturen hviler ud efter vinterens storme og forårets produktive energi.

Efter en rejse til Finland hvor stort set alt hvad jeg så af landskab var larmende grønt fik jeg dog et anderledes syn på den grønne farve! Grøn er da også den farve der spænder over flest nuancer, det er en vegetativ farve der simpelthen giver ro. I folkemunde udtrykker farven grøn da også både håb, noget spirende og livfuldt, grøde og vækst !

Farven grøn er overalt! Det er den mest almindelige farve i verden, og ligger nummer to under farven blå, som den mest almindelige favorit farve! Det er en farve vi assoicerer med penge, miljøet og marsmænd, men også revitalisering og genfødsel! I Japan står farven grøn for evigt liv, mens man indenfor Islam ærer den grønne farve, som man mener var profeten Muhammads yndlingsfarve, og farven på hans kappe og turban. 

Her på gården har jeg for tiden to, meget forskelige, grønne farver som foretrukne farver i haven. Den ene er ir-grøn, en nuance jeg selv blander af én del Green Gold, én del Titan Hvid og en anelse Kobolt Blå. Denne farve gør sig godt malet på lyse krukker og på mit vandbassin i cement. En anden yndlings er Racing Green, samme som man kender den fra Københavnerbænken hvis farve går under betegnelsen RAL 6009. Den fremstiller jeg af 2 dele Emerald Green og 1 del Paynes Grey. Denne meget mørke grønne udmærker sig ved at virke nærmest sort når den er våd. Den har jeg brugt på et antal store krukker med tilhørende underskåle, hvor der nu er sat Ingrid Bergmann Roser. Farven matcher den dybgrønne farve på planternes blade og fremhæver dermed de store mørkerøde blomsterhoveder. 

Ja, lad os male dagen grøn! Skoven er nu grøn, markerne grønnes og det bliver ikke bedre end her i juni!