mandag den 26. februar 2018

Så er det nu!

Danmarks førende indenfor havehandel m.m. –  Isabella Smith –  har talt! Så er det tid til så småt at tænke forspiring og helst også flyve til tasterne og købe på netshoppen, lyder det fra Hesede Hovedgaard på Sjælland!

Og fristende ser det da også ud på diverse websites, og det gælder ikke kun Isabella's, men også Camilla Plum, Claus Dalby og alle de andre havetosser og -guruer, som hjælper os haveejere i gang, inspireret og ikke mindst købelystne året rundt! Men især her i det tidlige forår, for da er der ikke den ting man ikke ønsker sig, bare det minder lidt om forår og at vi snart kan komme ud og nyde livet i haven.

Det er stadig alt for koldt til at gå ude og ordne i haven her først i marts, men lysten fejler ikke noget! Hver gang solen titter frem er jeg straks derude og flytter visne blade fra et bed, eller flytter rundt på ting i drivhuset. Det er ikke muligt at komme i jorden, alt er stivfrossent, så selv katten ikke kan finde et sted at grave et lille hul, sur er den!

I sådan en kulde kan man da heller ikke lade være med at tænke beklædning? Er der ikke et eller andet man mangler? Jeg har før fundet gode ting hos både godsejeren.dk og ikke mindst Engelbert Strauss, som er førende indenfor lækkert outwear, og denne Regnjakke er lige hvad jeg mangler denne sæson! Faktisk har jeg  ikke ejet en regnfrakke, eller jakke, i årevis, så nu skal det være! Ikke mindst når man tænker på de mængder regn der kom sidste år, man kan ligeså godt forberede sig, selvom det ikke lige er den type beklædning man ønsker sig, hellere noget i retning af toppe og shorts, oui??

Min mand vil nok hellere se på noget fra arbejdstøj kollektionen, han er stadig i gang med at skære de sidst fældede træer op til brænde, så mon ikke vi skal over i noget skærefast ;-) og selvfølgelig med ekstraudstyr sem denne kapselhøreværn med indbygget radio!





onsdag den 21. februar 2018

Græs under fødderne, for dem der ikke kan vente!

Græs under fødderne igen?? Alt kan lade sig gøre i Florida!

søndag den 4. februar 2018

Glutenfri Rundstykker

Rundstykker
12 stk.
6 dl vand
50 g gær
3 spsk fiberHusk
3/4 dl olie
3 spsk chiafrø
1 dl havregryn
1 dl maizena ( majsstivelse)
2 dl kikærtemel ( majsmel )
3 dl fuldkorns majsmel ( fuldkorns rismel)
1 tsk salt
Opløs gæren i lun vand, tilsæt fiberHusk røres kraftig til det ligner tapetklister, lad det hvile i 8-10 min.
Bland de tørre ingredienser sammen, tilsættes lidt ad gangen og olien tilsættes også. Når alt er tilsat røres dejen kraftigt i 5-10 min. Hæld dejen ud på bordet, der er belagt med film, tryk dejen flad til en firkant, så størrelsen passer til der kan blive lavet 12 rundstykker. Læg film over og lad det hvile i 30 min. Drys blå birkes på og del/skær i 12 stykker og læg dem på bageplade, uden at trykke luften ud af dem og hæv i 20 min. Forvarm ovnen på 230 grader bages i 30-35 min